Aarhus

3 vandreture på Frederiksbjerg

Fortalt gennem postkort af Bjørn Eriksen

Bydelen Frederiksbjerg fik sit navn i 1870. Forud herfor var området dækket af opdyrkede marker, der ejedes af herregården Marselisborg eller Havreballegaard, hvis hovedbygninger lå omtrent der, hvor Marselisborg Gymnasium i dag ligger. 

I begyndelsen af 1800-tallet solgtes fra herregårdens hovedparcel 80 tønder land, beliggende umiddelbart syd for banelinien. De 80 tønder land blev udstykket og opkøbt af 12 større grundejere, hvoraf etatsråd Mads Pagh Bruun var den største. Bruun, der boede på Jægergaarden, startede herefter opbygningen af industriforetagender i området. Af virksomheder, der her så dagens lys, var bl.a. Klædefabrikken ved den nuværende Brammersgade og lidt senere blev også Sukkerfabrikken opført her. Derefter fulgte de helt store virksomheder, Aarhus Palmekærnefabrik (senere Oliemøllen) og Statsbanernes Centralværksted.

Tiden fra 1850

Området var stadig beliggende i Viby Sogn. Fra midten af 1850´erne var der stor tilstrømning fra oplandet til netop dette nye område, hvor der var rige muligheder for beskæftigelse.  I 1874 blev de 80 tønder land indlemmet under Aarhus Kommune. Kommunegrænsen, der hidtil havde fulgt banelinien blev herved forskubbet sydpå til en linie, der lå umiddelbart nord for den nuværende Ingerslevs Boulevard/Odensegade.

Aarhus Byråd indgik en aftale med M.P. Bruun. Bruun skulle afgive jord til anlæggelsen af den senere M.P. Bruuns Gade mod at kommunen til gengæld påtog sig at bygge en bro over jernbaneslugten med tilhørende gadeanlæg. Med denne aftale voksede Frederiksbjerg med forbløffende hast, og i løbet af kort tid var alle 80 tønder land bebygget. Byens muligheder for udvidelser mod syd var dermed opbrugt.

Befolkningstilvæksten i Aarhus var imidlertid enorm. I 1890 måtte byrådet igen i gang med forhandlinger om udvidelser mod syd. Denne gang med godsejeren selv, daværende indenrigsminister H.P. Ingerslev.

Købet blev effektueret i 1898, hvorefter Aarhus Kommune overtog alle de jorder, der hørte til Marselisborg Gods.

Byens stadsingeniør Oscar Jørgensen blev anmodet om at udarbejde et forslag til bebygggelsesplan for det nye område. Byrådet opfattede dog forslaget som stift og upraktisk. I stedet blev det overladt til kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann (1856-1920) at forholde sig til planen.

 
Hack Kampmann laver sin enestående planskitse i 1898

Kampmanns plan forelå i 1898 i form af ”Forslag til Bebyggelsesplan for en Del af Marselisborg Grund”. Denne plan var til gengæld udarbejdet efter både kunstneriske og funktionelle hensyn.

Den nye plan vakte begejstring og kom til at danne grundlaget for det, vi i dag kender som Frederiksbjerg.  Af undtagelser fra planen kan her nævnes, at Kampmann havde tænkt sig den brede boulevard – Ingerslevs Boulevard – ført helt frem til Sct. Pauls Kirke. Han have også foreslået, at Marselisborg Allé skulle føres gennem det nuværende Strandparken og helt ud til Strandvejen.

Hack Kampmanns plan blev kaldt for et enestående fænomen indenfor dansk byplan.