Banegårdspladsens forvandling 

i 1920´erne

Aarhus har gennem tiderne haft 3 hovedbanegårde, alle beliggende samme sted. Den første blev bygget i 1862, da jernbanen kom til Århus. Bygningen blev dog hurtig for lille og i 1884 kom så nr. 2 til. 

Især den første banegård lå i udkanten af byen, hvis centrum dengang var omkring Torvene ved Domkirken. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom der dog gang i byggeriet omkring Banegårdspladsen. Efter Landsudstillingen i Århus 1909 fik byen vokseværk. Bl. a. var bydelen Frederiksbjerg ved at skyde op. Herved kom banegårdspladsen til at ligge mere centralt i byen, men den kunne ikke længere klare det store pres, der kom dels ved byens rivende udvikling og den heraf forøgede togtransport.

Omkring 1920 fostredes de første tanker omkring en udvidelse af pladsen. Desuden var banegraven blevet for smal til de mange tog. Der var dengang huse på begge sider af Halls Sti, der oprindelig hed Halls Vej.
Hertil kom, at sporvognene havde svært ved at klare de temmelig stejle gader Ryesgade og M.P. Bruunsgade.

Det var derfor nærliggende at foretage en udvidelse af banegraven samtidig med, at den tiloversblevne jord fra banegraven kunne anvendes til at udjævne banegårdspladsen. Selve gadeplanniveauet blev ved ændringen hævet med 6 - 8 meter. Samtidig var der planer om at lave et gennembrud over Søndre Kirkegaard (Den nuværende Rådhuspark), så sporvognene i en periode kunne ledes til midtbyen ad den vej. Tanken blev realiseret ved etableringen af Park Alle omkring 1923, det første ”busgadegennembrud” i Århus. Under ombygningen af hele pladsen blev sporvognene netop ført via Park Alle til Sønder Allé og derfra ind i Sønder Allé.

Omkring 1929 blev sporene ført tilbage via Banegårdspladsen og direkte ind på Strøget via Ryesgade. Herved blev Banegårdspladsen pludselig et trafikalt knudepunkt, hvor de to sporvognslinier 1 og 2 deltes. 1´eren kørte ad M.P. Bruunsgade til Dalgas Avenue, mens 2´eren via Banegårdsgade blev ledt til Kongsvang.

Der var tale om en ret så omfattende ændring i hele bybilledet. Måske den største ændring af infrastrukturen i Århus overhovedet. Det var langt fra nogen let opgave. Udover den store ændring kom der også politiske forviklinger til. DSB og Århus Kommune havde svært ved at blive enige om planer og økonomi. Først da Post- og Telegrafvæsenet trådte til sidst i 1920´erne, kom der skred i planerne. Post- og Telegrafvæsenets interesse i ombygningen var den simple, at det daværende hovedpostkontor i Kannikegade var blevet for lille. Og etaten indvilligede i at bekoste opførelsen af et nyt postkontor, der skulle integreres i ca. 1/3 af den nye banegårdsbygning.

Den nye banegårdsbygning blev indviet den 15. juli 1929.