Søndre Ringgade set fra Harald Jensens Plads ned mod Ringgadebroen.

Stenders Forlag, Aarhus 585. Ikke postsendt.

I 1930´erne var der overalt i landet stor arbejdsløshed, i særdeleshed i Aarhus.
Byrådet arbejdede derfor på, at der skulle tilflyde Aarhus statsmidler i form af beskæftigelseshjælp til imødegåelse af arbejdsløsheden. Ambitionen var at bruge disse penge til at bygge Ringgadebroen. Det lykkedes at få tilkendt de fornødne midler, og arbejdet med at bygge Danmarks største landbro (300 m.) kunne tage sin begyndelse.

Ringgadebroen fik enorm betydning for infrastrukturen i Aarhus. Forud for indvielsen 1. juni 1938 måtte al trafik fra syd, der skulle videre vest- eller nordpå nemlig gå gennem Aarhus By og enten køre gennem Frederiksgade/Immervad eller ned over Vester Allé gennem Mølleengen.

Der var tale om meget fremsynede byrådsmedlemmer, der dels fik udvirket, at Ringgadebroen blev bygget, men også, at man fik dimensioneret Søndre Ringgade med i alt 4 kørebaner, 2 i hver retning. Der lød imidlertid også kritiske røster. Bl.a. mente mange, at det var det rene fråds med plads. Eftertiden har vist, at broen ikke alene var uundværlig for byens infrastruktur, men i dag næsten er for lille til at tage den voksende bytrafik.

Søndre Ringgade blev anlagt i perioden 1925 – 1939 og navngivet i 1931. Gadens anlæg følger nøje den plan, som Hack Kampmann udarbejdede i 1898.
Ringgaden blev planlagt som en ring uden om den daværende bykerne og skulle sikre en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele. Samtidig skulle den lede den gennemgående landevejstrafik uden om bymidten.