Farvergården
i Ebeltoft. Eneste af sin slags i Nordeuropa
Farvergårdens Bygninger Farvergården i Adelgade i Ebeltoft giver mulighed for en dejlig museumsoplevelse med nostalgi, smukke bygninger og interessant kulturhistorie. Gården er det eneste bevarede købstadsfarveri i Nordeuropa, og er et af Ebeltofts mest særprægede og velbevarede gårdmiljøer. Her finder du det intakte farveri, farverens bolig og avlsbygninger. Det hele står, som da farveriet var i brug for omkring 100 år siden. I Farvergården kan du blive en hel del klogere på tidligere tiders farvning af garn og klæde – et ganske betydningsfuldt håndværk. Byens borgere indleverede tekstiler til farvning, ligesom farveren og hans svende hentede garn og klæde i et stort opland omkring Ebeltoft.Du kan på Farvergården blandt andet opleve de gamle, fascinerende filmoptagelser af den sidste farver - Johan Petersen - ved arbejdet i farveriet og lære mere om farvestofferne, som blev brugt til farvning. Der er gratis adgang. Ring 87 12 26 00 for nærmere omkring åbningstider. |
Gamle postkort | Bjørn Eriksen, Emiliehøj 4, st.th., 8270 Højbjerg | Mobiltlf.: 40 12 15 63 | Kontakt |