Forlægger H.A. Ebbesen poserer foran sin forretning, Søndergade 47 i Aarhus. Postkort fra omkring 1910 H.A. Ebbesen. No. 707 Tilhører Claus Boie, Kbh

Aarhus Brevkort Forlag 1903 - 1933

Sådan ser Søndergade 47 ud i dag (2013). Den gamle bygning blev bombet af tyskerne i 1944. Siden blev der opført en helt ny bygning, hvor ginatricot i dag handler med dametøj.

Hans Andersen blev født i Kattrup mellem Horsens og Skanderborg den 8. december 1848. Han bliver konfirmeret samme sted i 1863. Han kom efter skolegangen i smedelære og blev en dygtig smed. Bl.a. konstruerede han en udmærket, dirkefri lås.


Kattrup Kirke, hvor Hans Andersen blev både døbt (1848) og konfirmeret (1863)
Ikke postsendt. Stenders Forlag. 959
Venligst udlånt af Kim Hansen, Odder

Hans Andersen har gået i skole på Kattrup Skole på Kirkevej i Kattrup. Skolen blev bygget i 1854, hvor Andersen var 6 år gammel. Skolen fungerede som sådan indtil nedrivningen i 1953.


Kattrup Skole
Ikke postsendt. Fot. V. Pedersen, Hovedgaard. 55548 (Stender)

Dette smukke portrætfoto reklamerede ligeledes med ateliéet i Søndergade 17

Om denne tvist var årsag til, at Andersen så sig om efter andre lokaler og beboelse vides ikke, men den

Foto fra 1915, der viser H.A. Ebbesens forretning på Søndergade nr. 47

Da H.A. Ebbesen erhverver ejendommen flytter han - i en alder af 55 år -  sammen med sin hustru Sophie, sine to børn, Ebba og Emil og sin 80-årige svigermor Marie Hansen ind på adressen i Søndergade 47, hvor de straks tager alle 3 etager i brug. Han starter samtidig med at sælge fotografiske artikler fra adressen. I 1903 optages han for første gang i fagregisteret under Fotografer.

Hans Andersen Ebbesens hustru, Sophie Ebbesen, født Hansen. Foto fra omkring 1895

H.A. Ebbesen med datteren, Ebba Ebbesen,   der sidenhen får en flot kunstnerkarriere. Foto fra omkring 1890

I 1906 ændrer Hans Ebbesen titel fra fotograf til brevkortforlægger og han helliger sig nu den del af forretningen men vedbliver dog - alene og i samarbejde med andre - at fortsætte sine fotograferingsopgaver. Han får samtidig som en af de første i byen telefon, nummer 1583.

H.A. Ebbesen er en af de første brevkortforlæggere i Aarhus. Fra tidspunktet for hans  etablering oplever postkortene overalt i Danmark en stor popularitet. Man kan vel kalde perioden 1905-1920 for postkortets guldalder, hvor det var et yndet kommunikationsmiddel. En formidlingsopgave, som efterfølgende blev overtaget af telefonen og senere i vore dage af internet, mails og sms-beskeder.

Selvom Ebbesen drev sin forretning i Aarhus, havde han ikke monopol på fremstilling af postkort med aarhusianske motiver. En lang række forlag - også lokale - skød op som paddehatte. Ernst Larsen, William Rohweder, Papirhuset men ikke mindst Aarhus Kunsthandel ved Jørgen Jensen Nielsen. Der er ingen tvivl om, at Ebbesen også har mærket konkurrencen fra det københavnske Carl Stender-forlag meget hårdt. Stender, der gennem hele postkortperioden har været Danmarks ubestridt største postkortforlag, agerede aktivt overalt i landet både med egne fotografer og en del freelance-fotografer. Stender har foreviget stort set alle aarhusianske seværdigheder, bygninger og gader gennem hele 1900-tallet.  F.eks. har Stender virkelig også "sat sig tungt på" motiver fra Den gamle By. Der er indtil dato ikke fundet et eneste kort fra Ebbesen med motiv fra Den gamle By.

Korrektion den 9. og 10. november 2015: Der er nu dukket flere postkort op fra H.A. Ebbesens forlag, der viser Borgmestergaarden i Den gamle By. Se længere nede i artiklen, hvor to kort tillige er afbildet. 

H.A. Ebbesen. No. 38. Et af Ebbesens flotte motiver:
Torvedag på Store Torv omkring 1904

Men tilbage til Ebbesen og hans ejendom på Søndergade.




Postkort fra Søndergade ud for  H.A. Ebbesens  forretning, Søndergade 47,
der ses inde til højre med standerne foran butikken.
Postsendt til Drammen, Norge 12.9.1906 og sendt fra Asmusgaard i Hjortshøj,
forsynet med bureaustempel Aarhus-Grenaa.

Kortet tilhører og er udlånt af Erik Brædder, Tranbjerg J

Kvisten på Søndergade 47 bliver efter nogle år indrettet til beboelse. I 1910 bor der en tjenestepige, Petra Sørensen og i 1912 en urmager P. M. Skovby i kvistlejligheden. Fra 1913 tager Ebbesens 2 børn kvisten i besiddelse, Ebba Ebbesen (24 år) med titel af musiklærerinde og Emil Ebbesen (21 år) med titel af fotograf.

Fra 1913 udgår H. A. Ebbesen i fagregisteret som handlende med fotografiske artikler. Fra nu af er hans hovederhverv brevkortforlægger, og han optages i fagregistret som sådan.

I 1917 driver Ebbesen fortsat brevkortvirksomhed fra adressen Søndergade 47, men der kommer nu en anden forretning til på matriklen, nemlig M. Qvists modeforretning.  Det er nærliggende at antage, at der i den relativ smalle bygning Søndergade 47 kun var plads til èn forretning med facade til gaden. Hvis den antagelse holder stik, har Ebbesen måske forlagt sin brevkortproduktion til lokalerne bag ved fronten, enten i et baghus til Søndergade 47 eller i forbindelse med lejligheden på 1. sal. Endelig er der den måske mere nærliggende årsag, at Ebbesen i 1917, hvor han fylder 69 år kort og godt beslutter sig at gå på pension og måske kun opretholder sin forretning delvis herefter.

Denne sidste antagelse understøttes af et nyt fund den 25. februar 2014 af et postkort fra Testrup Højskole ved Mårslet.

Kortet, der vises herunder, bærer nummerangivelsen 49846, hvilket er langt højere end det indtil nu kendte kort med højeste nummer (1573). Kortet er imidlertid produceret hos postkortforlaget Carl Stender i København, hvilket tydeligt ses af Stenders bomærke nederst til venstre på adressesiden.

Indtil videre er der tale om en gisning, men jeg tror,  at Ebbesen efter 1917 har afhændet sine trykkemaskiner, hvis han overhovedet har haft sådanne. Han har så - da han stadig er ejer af Aarhus Brevkortforlag - modtaget en efterfølgende bestilling på kort fra Testrup Højskole ved Mårslet. Ebbesen har herefter udfundet i sin fotobeholdning et tidligere produceret postkort (No. 17) med fotografi af Testrup Højskole, som han så har fået Carl Stender til at mangfoldiggøre for sig. 
Ved at anvende betegnelsen "Eneret" i forbindelse med kortnummeret, påberåber Ebbesen sig så eneretten til netop dette fotomotiv, som ingen, og heller ikke Stender, kan anvende uden Ebbesens tilladelse.

Testrup Højskole ved Mårslet. H.A. Ebbesen, Aarhus. Eneret 49846. Carl Stender, København. Se ligheden med kortet ved siden af.

Ebbesen har givetvis benyttet kort nr. 17 (Testrup Højskole) til at få lavet et senere oplag hos Carl Stender. I så fald er det dog lettere beskåret i både højre og venstre side. (Kortet udlånt af Thorvald Halkjær, Skanderborg)

Ca. 1917. Her Ebba Ebbesen til venstre under
frokost i Dyrehaven, Klampenborg

Vejlby Fed. En sommerdag. Postkort fotograferet af Emil Ebbesen

Vejlby Fed. En sommerdag. Postkort fotograferet af Emil Ebbesen

Emil blev i slutningen af 1920´erne anklaget for at have produceret pornografiske postkort. Idag ville disse postkort ikke bliver karakteriseret som pornografiske, men sandsynligvis som erotiske.Kortene blev beslaglagt. Sagen blev afgjort i Aarhus Byret og endte med en bøde til Emil Ebbesen på 
200,- kr.

Vi skal også se et smukt teaterkort fra Emil Ebbesens produktion:

Operettesangerinden Kiss Gregers, her som Grevinde Maritza i Emmerich Kálmáns operette af samme navn. Forestillingen havde premiere på Aarhus Teater den 25. marts 1925 og blev dette år opført i alt 29 gange. 
Kortet tilhører og er venligst udlånt af Henning Jensen, Køge

                                            

Og så skal vi nyde et par af Ebba Ebbesens smukke, erotisk tegnede postkort:

Kortene - der er uhyre sjældne -  er velvilligt stillet til rådighed af Per Sørensen. Kortene kan ses på hans hjemmeside under omtale af Ebba Ebbesen. Klik her

Endelig har jeg selv i 1916 erhvervet nedenstående kort af Ebba Ebbesen. Det bærer på adressesiden teksten Nr. 9 La fille danoise (den danske pige). Kortet er udgivet af S.N. Philipson, København og har formentlig alene været tænkt solgt i Frankrig, hvor den erotiske liberalisme dengang havde bedre kår end her i landet.

Hvor har Ebbesen ageret?

Den altoverskyggende hovedpart af H.A. Ebbesens postkortmotiver stammer fra Aarhus og opland.

Herudover har han især haft en kærlighed til Mols, især den vestlige del. Ifølge en artikel i Aarhus Stiftstidende den 6. oktober 1909 står der under overskriften: "Minder fra Sommerlejren 1907":

Den utrættelige fotograf Andersen Ebbesen har forleden været ovre på Mols og fotograferet artellerilejren ved Fuglsø. Ikke mindre en et halvt hundrede plader har han taget, og alle åbenbarer de smukke egne derovre.

For alle soldater, der har tilbragt sensommerdagene i lejren, vil de kønne og billige brevkort have sin interesse.

Han har også med op til flere motiver ageret i Viborg og Omegn samt i Horsens og Vejle. Området mellem Horsens og Vejle ud til Kattegatkysten (Bjerre Herred) har han også besøgt og taget flere postkortmotiver fra.

Der er indtil videre registreret nogle få kort fra Aalborg-området, et enkelt kort med motiv fra Jelling og et fra Fyn.

Han har endvidere udgivet en del postkort med højskolemotiver fra flere steder i Jylland (No. 48-74), et fra Fyn (No. 102) og et fra Bornholm (No. 68). Det er næppe sandsynligt, at Ebbesen selv har fotograferet motiverne. Det er mere nærliggende at tro, at han her har fundet en niche, idet postkort med højskoler må have været et yndet motiv på postkort fra højskoleleverne til deres hjemstavn. Han har givetvis opkøbt fotografier af og fra skolerne og derpå produceret postkort med motiverne. Måske har det været en særlig forretning for højskolerne at sælge disse postkort direkte til eleverne. 

Udenfor hans normale radius er jeg stødt på et enkelt postkort, der viser ubåde i Helsingør Havn. Det er dog ikke sikkert, at det er Ebbesen selv eller sønnen Emil, der har fortograferet motivet. Kortet falder i øvrigt udenfor den traditionelle nummerrække i registraturen, men er alligevel optaget heri. (Dette kort ejes p.t. af formanden for Dansk Postkortsamler Klub, Niels Vad). Motivet peger i retning af perioden fra omkring 1. verdenskrig. 

Registrering og nummerering af postkortene fra H.A. Ebbesen

Efter at have indsamlet og registeret næsten 900 postkort fra H.A. Ebbesens forlag må det konstateres, at han ikke har nummereret postkortene i den rækkefølge, hvori de blev produceret som netop postkort.

Der er ikke nogen klar systematik i Ebbesens nummerering. Af tidsdateringen kan det konstateres, at nogle af de tidligst anvendte postkort bærer høje numre og omvendt.

Hvis der ikke er andre sikre tidsangivelser på kortene, er der som hovedregel regnet med, at postkortets motiv er fotograferet 1-3 år før en eventuel postafsendelse med tydelig afsendelsesdato. Men fotograferingstidspunktet kan også svinge herudover og således altså også ligge meget tæt på afsendelsestidspunktet. Kun meget få af motiverne kan med sikkerhed dateres til et bestemt årstal.

Ebbesen har givetvis ikke selv produceret sine postkort. Han har fastholdt sin absolut hovedopgave, nemlig at fotografere. Opgaven med at omsætte sine fotografier til egentlige postkort har ikke interesseret ham synderligt. Han har som udgiver af postkort anvendt flere forskellige trykkerier, formentlig mest i Aarhus, som dengang rummede et tocifret antal bogtrykkerier. Herom vidner den forskel i typografi, der er anvendt på postkortene. Der er endvidere senere et eksempel på, at Ebbesen også har anvendt Carl Stender i København. Her nedenunder vises forskellige skrifttyper, og snart er postkortnumrene anbragt foran og snart bagved hans initialer. Disse initialer fremtræder ligeledes forskellige. 

Uensartetheden i typografi og stavemåder taler for, at Ebbesen har anvendt flere forskellige bogtrykkerier til fremstilling af hans kort. Skrifterne er for det meste Antikva (små hager på det enkelte bogstav). Der er set blanding af både Antikva og Grotesk ("lige-op-og-ned" bogstaver)

Det lidt falske ø indikerer, at Ebbesen også har anvendt udenlandske trykkerier. Sandynligvis tysk eller svensk. I begyndelsen af 1900-tallet blev en del danske postkort procuceret i Berlin, hvorfra dette udmærket kan stamme.	Her er motivtekst og udgiver placeret temmelig anderledes end på andre kort, ligesom Klememsbro - udover at være stavet forkert - er sat med en helt anden skrifttype	Her en anden skrifttype end den på kortet til venstre

Her er anvendt en helt anden skrifttype, ligesom der anvendes en helt speciel type initialer

En anden ting, der illustrerer, at Ebbesen anvendte forskellige trykkerier, kan ses på kort nr. 1051 og kort nr. 1054. Her er som kortudsteder/forlag angivet H.Å. Ebbesen. Altså hvor Andersen er angivet med bolle-Å. Ebbesen har godkendt, men næppe accepteret fuldt ud, at hans navn staves forkert. Der er løbende fundet flere kort med betegnelsen "Hans Å Ebbesen".

Hvis jeg prøver at sætte mig ind i Ebbesens tankegang omkring selve nummereringen, kommer jeg til den opfattelse, at han - efterhånden som han har fotograferet motiverne - har nummereret nogle af disse med et fortløbende nummer. Og dette nummer fastholder han så senere i den produktionsproces, der skaber postkortene. Og det uanset der går flere år inden et fotograferet motiv omsættes til postkort til salg. Nogle motiver har han så placeret udenfor denne nummerrække, måske fordi han ikke har ment, at de nogensinde skulle omsættes til postkortmotiver. Det er de så alligevel blevet, men han har altså udgivet dem uden nummerangivelse. Disse kort ses sidst i registreringen. Et eksempel er den serie, han har udgivet med Holger Nielsen, der omkring 1920 var den førende indenfor livredning i Danmark. Der er ikke fundet eksemplarer af netop dem, der er postafsendt, og det vides derfor ikke, om de har været i handelen som postkort. 

Omvendt må han så løbende have nummereret motiver, som aldrig er sat i produktion. Det forklares ved hullerne i nummerrækken. Hvor store de er, og hvor mange der er af dem, er selvsagt umuligt at sige, fordi der stadig kan dukke "ukendte" kort op, som så skal ind i registreringen. Men det ses tydeligt i registreringen, at det især er sidst i nummerrækken (ved de 4-cifrede numre) at disse mange huller fremkommer. Helt uforståeligt er det, at der er et spring fra kort nr. 1275 til 1573. Det ligger snublende nær at antage, at kort nr. 1573 skulle have haft nr. 1273. Det kan dog langt fra dokumenteres og må forblive en mulig antagelse, indtil hullet evt. fyldes op, eller der dukker et andet kort op med nr. 1273. 

Tilføjelse den 16. marts 2014: Nu er kort nr. 1569 (Mols Bjerge) dukket op hos Ib Jensen Skytte i Ry. Det lukker på en måde "hullet fra 1275-1573", hvilket betyder, at der nu er større sandsynlighed for, at kort nr. 1573 bærer det korrekte nummer.

Andre ting i nummereringen giver også anledning til undren. F.eks. er kort nr. 943 lidt af et mysterium. Her er motivet måske fra 1903 (kronprins Christian - senere Christian X`s ankomst til Aarhus for at tage folkegaven Marselisborg i besiddelse), men kortet tildeles et relativt højt nummer i nummerrækken. Der kan være flere forklaringer herpå. En af dem kan være, at motivet oprindelig har været fotograferet, men ikke straks er blevet nummereret. Først da Ebbesen langt senere beslutter at sætte postkortproduktion i gang omkring dette fotografi, får kortet så sit høje nummer. Jeg har brug for flere informationer omkring dette kort, førend der kan træffes en endelig konklusion. Se kortet her.

Kortene nr. 36 og 37 giver også anledning til undren. Selvom der kan påvises flere forskelligheder, har Ebbesen alligevel givet kortene samme nummer. Se kortene her. 

2 kort med absolut forskellige motiver bærer nummeret 117. Begge kort er medtaget i registreringen. Der er efterfølgende dukket flere af den slags "dobbetnummereringer" frem.

I et enkelt tilfælde er der fundet 3 kort med samme nummer, nemlig nr. 1101. Det er dobbeltchekket, at der er tale om 3 helt forskellige motiver.

Ud fra registraturen må det antages, at han har været ude i den nære Aarhus Omegn omkring år 1905 (kortene 128-148),  og at han har været på Djursland samt i Ry omkring år 1906 (kortene 212-253). Senere i nummerrækken er der også kort herfra (421-469), (737-765) og (917-1012).

Det er som sagt indtil videre ikke lykkes at finde Ebbesen-kort fra Den gamle By i Aarhus, som ellers har været et sted, hvor andre postkortforlag virkelig har udfoldet sig.

Tilføjelse den 9. og 10. november 2015: Frank Miller, Horsens har fundet to postkort (uden nummer) fra H.A. Ebbesens Forlag,  visende Borgmestergaarden i Den gamle By. Kortene kan ses herunder. Som man kan se på kort nr. 1, er motivet taget  efter Borgmestergaarden er flyttet fra Landsudstillingen 1909 og til den dengang nyanlagte "Den gamle By." Motivet må ifølge Hans Schønning, der forsker i netop Borgmestergaarden, være taget lige omkring år 1914,  hvor  "Byen" blev anlagt.  Kort nr. 2 er ifølge Hans Schønning uomtvistelig "bagsiden" af Borgmestergaarden. 

Kort nr. 1 viser Borgmestergaarden efter den er flyttet fra Landsudstillingen til Den gamle By. Motivet er fotograferet efter 1914.

Kort nr. 2 viser formentlig Borgmestergaardens               bagside, taget i tilslutning til kort nr. 1

Ebbesen har en naturlig del af sin produktion med motiver fra Landsudstillingen i Aarhus 1909 (kortene 1047 - 1101). Men det vender vi tilbage til.

Ebbesen foretog også en kortnummerering med "N"-numre i en helt separat nummerrække. Hvad "N" foran nummeret står for, vides ikke. Der er for disse kort tale om mere mørke toner, hvilket kunne lede tankerne hen på en anden fotograf end Ebbesen, idet de ligger udenfor hans stil. Men det er for spinkelt at antyde, at denne nummerrække er gældende for fotografier af sønnen Emil Ebbesen. Jeg anser det indtil videre for en mulighed, men også andre muligheder står åbne. Alle disse kort ser ud til at være produceret efter 1909. De står til sidst i registraturen. 

Ebbesen har i enkelte tilfælde givet to forskellige kort det samme nummer. Begge kort er naturligvis medtaget i registraturen.

Et kort udskiller sig også fra de øvrige Ebbesen-kort. Det drejer sig om kort No. 1275, Testrup Højskole. Motivet på dette nummer er fotograferet af fotograf Niels Andersen, Rosensgade 30 i Odder. Niels Andersen havde sit fotoatelier på denne adresse i perioden 1890-1914. Fotoet er fra omkring 1906-1911. Det er nærliggende at antage, at Ebbesen har købt eneretten og produktionsretten til billedet, idet det ville falde naturligt ind i hans øvrige højskolekort. Her har han så ikke kunne undgå Niels Andersens "stempel" på billedsiden.

Det er hensigten at lade registraturen stå åben, så nye opdukkede kort kan blive medtaget i registreringen. Skulle en læser være bekendt med kort, der ikke er medtaget, vil jeg være taknemmelig for en henvendelse på bjorneri42@gmail.com eller på telefon 40 12 15 63 

Ebbesen og Landsudstillingen i Aarhus 1909 

En del af Ebbesens postkort bærer udover stedbenævnelsen tillige ordene "Prisbelønnet 1909".

Ebbesen måtte ikke fotografere inde fra selve udstillingen. Der var givet fotograf Thomas Sørensen Hermansen (1867-1930) eneret på fotografering internt på selve udstillingen "indenfor portene".

Når Ebbesen således i lighed med andre fotografer alligevel fotograferede de enkelte dele på Landsudstillingen og udgav postkort med motiver herfra, måtte det ske fra højtliggende bebyggelser rundt omkring, ikke mindst fra de høje huse i Marselisborg Allé, hvorfra der kunne zoomes ind på de enkelte bygninger og elementer på landsudstillingen.

H.A. Ebbesen. No. 1097. Landsudstillingen 1909. De ses tydeligt, at Ebbesen,
der ikke måtte fotografere inde fra selve udstillingen, netop har fanget motivet
fra området udenfor, hvor han har været i højderne. 

Men Ebbesen deltog med nogle af sine postkort på selve Landsudstillingen i Aarhus 1909.

I alt blev 1433 udstillere på Landsudstillingen i 1909 bedømt med deres arbejder. Heriblandt altså også Aarhus Brevkort Forlag, der udstillede under "Haandværk og Industri".  I denne gruppe var der 654 udstillere, og af dem fik 338 præmie. Præmierne var inddelt i grupper, hvoraf Diplom af 1. klasse, svarende til sølvmedalje, var den højest opnåelige. Dernæst fulgte Diplom af 2. Klasse, svarende til Broncemedalje. Tredie og sidste kategori var et Anerkendelsesdiplom, der var trådt i stedet for den tidligere anvendte betegnelse "Hædrende Omtale". I denne sidste kategori optrådte således Aarhus Brevkort-Forlag ved H.A. Ebbesen.

Desværre vides det ikke, hvorledes Ebbesen fremviste sine brev-/postkort på udstillingen og hvilke kort, hans udstilling omfattede.

Ebbesen benyttede sin præmiering til at forsyne en del af sine postkort med oplysningen "Prisbelønnet 1909".  Det gælder også postkort, der er produceret efter 1909 og senere optrykte oplag af tidligere udgivne postkort. Ebbesen benyttede således præmieringen aktivt som reklame for sine postkort.

Ebbesens sprogblomster

På mange af Ebbesens postkort lader stavningen en del tilbage at ønske. Der forekommer ofte åbenlyse stavefejl på kortene. Han har ikke viet den del af produktionen særlig stor interesse. 

Sct. Pauls Gade og Sct. Pauls Kirke staves meget ofte med ordet "Poul". Moesgaard bliver konsekvent stavet "Mosgaard". M.P. Bruuns Gade staves i mange tilfælde "Brun", ligesom han har svært ved Sct. Clemens Torv og Sct. Clemens Bro. På kort nr. 187 får han stavet Clemens som "Klemends". Også på kort 880 er der forkert stavet bynavn. Og på kort 1187 går det helt galt for ham. "Restauration i Lygten" blev i første omgang udlagt som værende byen Løgten, men motivet viser sig at være i Lystrup!

I marts 2014 dukkede en ny interessant ting frem fra Ebbesens gemmer.

Bestyrelsesmedlem i Aarhus Frimærke Klub, Sverre Reedtz Schultz, kunne fortælle, at han ad nogle snørklede veje havde fået foræret en større samling postkort fra Ebbesens hånd. Kortene var indklæbet og nummereret i en sort bog med kartonsider.


Ebbesens sorte bog

Indtil videre må vi være af den antagelse, at Ebbesens har medbragt bogen på sine handelsrejser eller måske ligefrem har haft den liggende i forretningen i Søndergade.

Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem nummerangivelserne i bogen og så den nummerering Ebbesens har anvendt i sin postkortproduktion.


Foto af en af de mange sider i den sorte bog

Det kan ikke umiddelbart lade sig gøre at løsgøre de enkelte postkort fra siderne, da de er indklæbet med en kraftig lim, der blev anvendt dengang. Men der er ingen tvivl om, at de er placeret i den sorte bog med henblik på senere at producere postkort. En større del af kortene bærer et N-nummer og de vil på et tidspunkt blive anbragt i den særlige N-nummerrække, der kommer sidst i registraturen.

Mange af kortmotiverne kan imidlertid ikke umiddelbart identificeres. Der er tale om nogle landskabsbilleder, dyr og søer uden nærmere stedangivelse.

Indklæbet i den sorte bog: Diplomet, som Ebbesen  fik for sin udstillingssamling på Landsudstillingen 1909

Ligeledes indklæbet: Kortet, som Ebbesen brugte i reklameøjemed efter Landsudstillingen 1909

Ebbesen dør i 1923

Hans Ebbesens produktion af postkort tager som før nævnt sin begyndelse, da han starter sin forretning i Søndergade 47 i 1903. Hans Ebbesen er på dette tidspunkt 55 år gammel.

Det sidst kendte og senest afsendte  postkort ses herunder (No. 586). Kortet, der har motiv fra Hornslet, er postekspederet den 1.7.1938. Kortet er forsynet med udslebet stjernestempel GLUD, og frankeret med  et 10 øres stålstikmærke AFA 235, der udkom i 1937. Det er hermed dokumenteret, at kortet vitterligt er afsendt i 1938. Det oprindelige kort  må have opholdt sig i en skuffe  eller lignende i mere end 28 år, inden det endelig blev postsendt.

H.A. Ebbesen No. 586. Kortet er afsendt fra Glud Brevsamlingssted (Horsens) den 1. juli 1938 til Esbjerg. Kortet er det indtil dato sidst kendte afsendte kort af Ebbesens produktion. Kortet tilhører og er venligst udlånt af  Kim Hansen, Odder

En anden kuriositet af Ebbesens kort vises herunder.. Det er tilsyneladende afsendt i 1928. Desværre er der ikke frimærke og stempel på, men noget tyder på, at det har været fremsendt i kuvert til Sverige.

Kortet omtaler bl.a. 25-års jubilæet på Ingerslevs Boulevard Skole (i teksten beskrevet som Ingerslevs Avenue og på et kort fra 1909 endvidere beskrevet som Ingerslevs Alle). Dette jubilæum fandt sted i 1928, da skolen blev indviet i 1903. Så teksten er under alle omstændigheder skrevet i 1928. Kortet, der i øvrigt ikke har noget Ebbesen-nummer, har sandsynligvis også været gemt i en skuffe i adskilllige år.

Kortet er venligst udlånt af Torben Leth, Mårslet

Dette kort er afsendt den 2. april 1932, 9 år efter Ebbesens død. Kortet er venligst udlånt af Torben Leth, Mårslet

Nyhed fra april måned 2024:

Palle Hansen fra Kjellerup har med et unikt fund i april måned 2024 slået rekorden. 

Kortet med motiv "Gadeparti fra Haurum" ved Hammel er sandsynligvis produceret omkring år 1905-1908. Det er først postsendt den 13. december 1950 fra Holstebro til Glyngøre. Det har tillige et julemærke fra 1950. Det er næsten ikke til at tro, at dette kort har ligget ubrugt i en skuffe i mere end 40 år!!

Her er kortet:

I 1917 udlejer H.A. Ebbesen forretningsområdet ud til Søndergade til en modeforretning. Og der er således noget der tyder på, at forretningen fra dette tidspunkt kører på vågeblus. Alligevel står Ebbesen stadig i fagregisteret som brevkortforlægger.

Den 29. juni 1923 dør Hans Andersen Ebbesen, 74 år gammel. I henhold til fagregistret i Aarhus eksisterer brevkortforlaget efterfølgende stadigvæk på adressen, hvor hans enke Sofie Ebbesen og sønnen Emil Ebbesen bliver boende. Og nu med  Sofie Ebbesen som ejer.

”Andersen Ebbesen, Søndergade, død efter længere Tids Sygdom, 74 Aar. Afgang fra Akademiet som Maler. Kom for over 40 Aar siden til Aarhus som Fotograf, boede først i Gottfred Bechs Ejendom paa Søndergade (Nr. 17 tilføjet), senere i sin nuværende Ejendom - dyrkede især Landskabsfotografering . Prospektkort-Forlag . Pressefotograf. 

Gennem mange Aar leverede han Aarhuus Stiftstidende Illustrationer til Døgnets Begivenheder. Den stille kunstinteresserede Mand var baade afholdt og agtet i vide Kredse. Hans Søn Emil Ebbesen fører Forretningen videre.”

I 1926 etableres der ny forretning i stuen, idet Konfektureforretningen ”Wilson” flytter ind i stedet for den hidtidige modeforretning. Brevkortforlaget eksisterer dog fortsat på adressen. 

Datteren Ebba Ebbesen har -  fra at have været musiklærerinde - udviklet sig til at blive kunstmaler. Hun har bl.a. også tegnet postkort. Interesserede kan finde mere om Ebba Ebbesen på Per Sørensens hjemmeside over postkortkunstnere: 

www.piaper.dk/postkortkunstnere/Postkortkunstnere_hovedside.htm

I 1933 dør sønnen Emil Ebbesen og kort tid efter også i 1933 datteren, Ebba Ebbesen. Deres mor, Sofie Ebbesen, der således overlevede sin mand og sine to børn, bliver boende i ejendommen, som hun stadigvæk ejer. Men fra 1933 forsvinder navnet Ebbesen endelig fra fagregisteret både som Fotograf og Brevkortforlag. 1933 må derfor regnes for firmaets endelige nedlæggelse. Men det er som sagt yderst tvivlsomt, om der overhovedet har været drevet egentlig forretning fra 1917.

Af folketællingen i 1916, altså omkring det tidspunkt, hvor forretningen gik på vågeblus, opgøres H.A. Ebbesens skattepligtige indkomst til 1800 kr. og hans formue 10.100 kr. Det var rent faktisk en anselig stor sum penge. Den sum svarer til ca. 480.000 kroner i 2012. Sammen med lejeindtægtene fra de fremmede forretninger på ejendommen, har familien Ebbesen næppe lidt nogen økonomisk nød.

Foto i Klampenborg Skov (Dyrehaven) omkring 1917. Ebba Ebbesen nr. 2 fra venstre. På hendes højre
side kæresten og hendes senere mand, Jørgen Bachmann, der blev apotheker i Hammel og i Viborg.
Fotograf:  Emil Ebbesen

Ebbesens glasplader

Nogle af de glasplader, som Ebbesen anvendte i sin fotoproduktionsvirksomhed, er for en stor dels vedkommende bevaret og forefindes i Den Gamle By. Her foregår der for tiden et arbejde med at få de mange glasplader digitaliseret og beskrevet.

Iflg. en annonce i Jyllands Posten fra 1933 annoncerer Ebba Ebbesens mand (enkemand), apoteker Bachmann i Viborg efter købere til H.A. Ebbesens mange glasplader. Hvorvidt og af hvem, de blev opkøbt, vides ikke, men pladerne er i hvert fald for en dels vedkommende havnet i Den gamle By i Aarhus. Det kan dog ikke udelukkes,  at Ebbesens enke, Sofie Ebbesen i tilfælde af, at der ingen købere var til pladerne,  før sin død kan have overdraget dem til Den gamle By. 

Arbejdet med registreringen er temmelig omfangsrigt, hvortil kommer, at Ebbesen-pladerne ligger i en ikke særlig struktureret orden og i øvrigt sammen med glasplader fra andre fotografer. Ligeledes forefindes der også glasplader med motiver fra andre destinationer end i og omkring Aarhus. 
En yderst interessant glasplade er dukket op i Den gamle By. Der er ikke angivelser af sted eller tidspunkt, kun at det er et motiv af H.A. Ebbesen:

Motivet kunne udmærket være fra baggården til H.A. Ebbesens bopæl. De to børn kunne være H.A. Ebbesens søn, Emil, øverst og datteren Ebba nederst.

H.A. Ebbesen boede med sin familie i Søndergade 17, Aarhus indtil han flyttede ind i den nyindkøbte ejendom Søndergade 47 omkring 1902. Ebba er født i 1888 og Emil i 1891. Deres alder på billedet gør det usikkert, om det er baggården til nr. 17 eller til nr. 47. Det vil blive efterforsket yderligere med henblik på en afklaring.

Det er tanken yderligere at følge arbejdet med denne registrering og i det omfang, der dukker forhold op, der har henhold til Ebbesens postkortproduktion, vil der bliver gjort tilføjelser til denne artikel.

Efterskrift

Hans Ebbesens enke, Sofie Ebbesen bliver boende på 1. sal i Søndergade 47. 

Sofie Ebbesen dør i 1937, 81 år gammel.

I 1944 bombede tyskerne de tre ejendomme Søndergade 45, 47 og 49. Efter krigen opførtes en helt ny større bygning, der rækker over de 3 numre.

Der hvor Ebbesens forretning lå, er der nu design og salg af dametøj fra forretningen Ginatricot (2013), hvilket kan ses øverst i artiklen.

- - - - - - - -

Søndergade (Strøget) i Aarhus 1915. Til højre H.A. Ebbesens forretning "Aarhus Brevkort Forlag"  i Nr. 47

,

Tilbage til registraturen over postkort fra H.A. Ebbesens Brevkortforlag
Tilbage til Artikler om postkort