Ca. 1875. Aarhuus. Hoffensberg, Jespersen og Fr. Traps Lith- Inst.
Kortet viser Bygrænsen efter Lov af 11te Februar 1863. Grænsen gik ved Sønder Alle.
Den daværende første Banegård i Aarhus og hele Søndre Kirkegaard (i dag Rådhusparken) samt DSB’s Centralværksted lå dengang udenfor Bygrænsen.
Kortet viser tillige Marselisborg Parcellerne, der i henhold til Resolution af 29de Mai 1873 efterhånden bliver at inddrage under Aarhus Kjøbstads Bygrunde. Området gik op til Sct. Pauls Gade, Montanagade, Odensegade og Ole Rømers Gade, hvor denne løber ud i Frederiks Allé. Det var disse parceller, der ejedes af 12 grundejere, hvoraf Etatsraad M.P. Bruun var den største.
Området syd herfor, på kortet benævnt Marselisborg Hovedgaards Jorder var det område, som Aarhus Kommune af indenrigsminister H.P. Ingerslev fik forkøbsret til i 1896. Da Ingerslev kort tid efter afgik ved døden, udnyttede Aarhus Kommune denne forkøbsret og bad arkitekt Hack Kampmann om at lave et udkast til en helt ny byplan for hele området syd for banelinien.
Forrige
planche
Planche 7
Næste
planche